Kender du konsekvenserne af Jeres kommende ægteskab og hvad du skal være opmærksom på?

Først: Til LYKKE til Jer ! ♥

  • Men skal I nu dele alt, hvad I ejer, fra den dag I bliver gift ?
  • Gælder der andre regler, hvis min ægtefælle ikke er dansk, eller ægtefællen ikke bor i Danmark ?
  • Hvis den ene ejer væsentligt mere end den anden, skal man så stadig dele ALT ?
  • Skal en ægtepagt oprettes og tinglyses, inden vi bliver gift ?
  • Arver min ægtefælles børn fra tidligere forhold mig ?

Der er mange spørgsmål, når man gifter sig ud over at finde brudekjole, smoking, bryllupskage, musik, festlokaler og bryllupsrejse.

Det er faktisk langt vigtigere at kende konsekvenserne af at blive gift – at vide hvordan reglerne er for lige netop Jeres ægteskab.

Det første man skal være opmærksom på, der gælder for ALLE ægteskaber og registrerede partnerskaber i Danmark er, at

  • Ægtefæller hæfter for hinandens restskat, d.v.s. er din ægtefælle f.eks. selvstændig og har ikke betalt nok skat, (moms eller andre afgifter), men også f.eks. en biblioteksbøde i løbet af året, så kan SKAT inddrive pengene hos DIG, efter SKAT forgæves at forsøgt at få din ægtefælle til at betale. Reglen gælder for almindelige lønmodtagere og personlige erhvervsdrivende (personskat), men altså ikke for selskabsskat m.m. i din ægtefælles ejede selskab.
  • I ægteskabet er der delingsformue, som vi tidligere kaldte “formuefællesskab”, (hvis ikke der er aftalt en form for særeje), hvilket betyder, at man selv RÅDER over sin formue, både det man havde inden ægteskabet og det man tjener, får og arver m.m. under ægteskabet. Man HÆFTER også stadig for sin egen gæld, både den man havde inden ægteskabet og den man evt. erhverver under ægteskabet. Der findes dog undtagelser, hvor man som ægtefælle kan komme til at hæfte for gæld, den anden har indgået (f.eks. hvis ægtefællen bestiller en håndværker til at udføre arbejde på dit hus). Eller man kan blive pålagt at tilbagelevere en gave fra ægtefællen, fordi ægtefællen ikke kan betale sin kreditor(er).
  • Når man bliver gift, sker der også en ændring i personkredsen, der arver dig. Uanset hvor mange år, I har levet sammen inden ægteskabet, er det ens forældre, der arver, når man dør. Ens biologiske/adopterede børn overtager arveretten og skubber forældrene væk. Når man gifter sig , skubbes forældrene også væk. Er man både gift og har børn, arver ægtefællen 50% og børnene deler de resterende 50%. Ved testamente kan man bestemme over 75% af sin formue, de sidste 25% er tvangsarv, der deles med 12,5% til ægtefællen og 12,5% til deling mellem børnene. Er man ugift og uden børn, har man ingen tvangsarvinger og kan dermed bestemme over alt, man ejer (100%).

HVAD SÅ VED EN SKILSMISSE ?

Skilsmisse er desværre en stor risiko i dag, som man bør forholde sig til, og helst inden man bliver gift, så man kan forholde sig til konsekvenserne.

Hvis din ægtefælle ikke er dansk, kan det være reglerne i ægtefællens hjemland eller i ægtefællens bopælsland, (hvis ægtefællen ikke har fast bopæl i Danmark), der kommer til at gælde i Jeres ægteskab.

Ved skilsmisse efter et kortvarigt ægteskab (2-3 år) tager man blot sine egne ting med igen ved en ophævelse af samlivet/ægteskabet.

Ved senere skilsmisser deler man 50/50 med enkelte undtagelser, idet der kan være en forlodsret til at udtage særlige aktiver, som f.eks. aktiver, der hovedsagligt bruges i ens erhvervsvirksomhed.

Ovenstående gør bestemt ikke, at man ikke skal nyde sin bryllups planlægning, for det skal man naturligvis. Men sørger man for at få klarhed over sin situation og truffet de beslutninger, der gør at en evt. deling senere ved skilsmisse eller død, bliver som man ønsker. Kan man sikkert nyde sit bryllup langt mere, fordi man er forberedt på enhver situation.