Et testamente kombineres ofte med en ægtepagt

På den måde både kan man udskyde betaling af arveafgift, (da der ikke beregnes boafgift af den arv, der tilfalder ægtefællen) og samtidig sikre hinanden, så betaling af børnenes arv ikke ødelægger ens økonomi. Her er det vigtigt at huske, at man har ret til at sidde i uskiftet bo (og ikke betale arven) til fællesbørnene, Før man enten vil giftes igen, eller man selv dør. Men har den afdøde børn fra tidligere forhold (særbørn), skal disse børn give lov til, at man sidder i uskiftet bo – og det er jo ikke sikkert, at de vil det. Og er de mindreårige, skal Statsforvaltningen på deres vegne give lov til, at man sidder i uskiftet bo, og det skal man ikke forvente at få lov til. Ligesom man heller ikke kan sidde i uskiftet bo med den afdødes særeje. Derfor er det særlig vigtigt, at når man har en ægtepagt, fremgår det tydeligt, at særejet skifter status og bliver til delingsformue (det vi tidligere kaldte “fælleseje”), hvis man vil give den efterladte mulighed for at sidde i uskiftet bo.

I et testamente kan man begrænse den arv, der skal betales til børnene (eller du kan give børnene ekstra og begrænse arven til ægtefællen), alt efter din situation. Man kan også “tvinge” særbørn til at acceptere et uskiftet bo, sådan at hvis de forlanger deres arv før længstlevende dør, bliver arven begrænset til tvangsarven jf. nedenfor.

Det er også smart at flette et børnetestamente ind, så man har taget stilling til, hvem børnene skal vokse op hos, hvis begge forældre er uheldige og dør tidligt. Man kan også båndlægge en arv, så arvingerne får arven udbetalt senere end, når de fylder 18. F.eks. når de er mere modne, dog senest når de fylder 25 år.

Børnetestamente, særejebestemmelse og båndlæggelse – indsættes uden mérpris.

Har man ægtefælle og/eller børn, er 25% af det, man efterlader, tvangsarv, der deles ligeligt med 12,5% til ægtefællen og 12,5% til børnene (til deling). Har man ingen børn er hele tvangsarven ægtefællens og har man ingen ægtefælle, deler børnene de 25%. Man kan så ved testamente råde over de resterende 75% og give det til sin ægtefælle, børn, øvrig familie, venner, godgørende formål m.v.

Har man hverken børn eller ægtefælle, kan man testere over 100% af sin formue.

Har man ikke skrevet testamente, arver forældrene (også selvom man har levet sammen med en partner i 20 år). Er forældrene døde, arver ens søskende og har man ingen søskende, arver forældrenes søskende. Er der ingen tilbage – arver staten. Så det er en god idé at være på forkant 😉

Et testamente oprettes bedst som notartestamente, hvor notaren bevidner, at man underskriver, ligesom der oprettes en kopi i Det Centrale Testamentsregister, hvorfra man finder en genpart, når et dødsfald er registreret.

Skulle ens situation forandre sig – og det gør den jo gennem livet, kalder man sit testamente tilbage og laver et nyt, der passer til, hvor man nu er i sit liv.