Ved du hvem, der arver dig, når du dør?

Hvis du har børn, er det dine børn, der arver alt i lige deling.

Hvis du er gift eller har en registreret partner, arver ægtefælle/registreret partner.

Er der både børn og en ægtefælle/registreret partner, går halvdelen til børn til lige deling og den anden halvdel til ægtefælle/registreret partner.

Er der ingen børn eller ægtefælle, arver ens forældre, er de døde, arver ens søskende (og efter dem deres børn). Var man enebarn arver forældrenes søskende. Er der ikke arvinger tilbage, arver statskassen.

Vil man gerne fordele sin formue på en anden måde, herunder undgå at ens 18-årige arving får en stor arv udbetalt, med den risiko for umodne beslutninger der er forbundet med ungdom, så er man nødt til at lave et testamente.

Man kan kun i absolut nødsituation, (hvor man berettiget frygter for sit liv), skrive et testamente på et stykke blankt papir og det er gældende.

Er man ikke (længere) i en nødsituation, kan et testamente, der ikke overholder formkravene i arveloven, blive tilsidesat af den eller de arvinger, der ville have arvet, hvis testamentet erklæres ugyldigt.

Det er derfor vigtigt, at man følger reglerne for testamenter og får skrevet sin ned, hvordan man synes, ens formue skal fordeles, når man dør. Læs mere her.